Fremleje

Procedure i forbindelse med fremleje:

Foreningens Administrator, Adlex-Mürsch, indhenter nødvendige oplysninger og tjekker at fremlejen sker i henhold til foreningens vedtægt. Derudover udarbejder administrator også en fremlejegodkendelse og følger op, når fremlejen ophører.

Yderligere oplysninger skal fremsendes til administrator, Adlex-Mürsch:

  • perioden (datoer) for fremlejen
  • navn og nuværende adresse på den du ønsker at fremleje til
  • en midlertidig dansk kontaktadresse til dig
  • årsag med dokumentation til ønsket om fremleje

 

Reglerne vedr. fremleje findes i vedtægternes § 11.

§ 11

En andelshaver må hverken helt eller delvis overlade brugen af boligen til andre end medlemmer af sin husstand, medmindre han er berettiget dertil efter stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. En andelshaver er berettiget til at fremleje eller -låne sin bolig med bestyrelsens tilladelse, som kun kan gives, når andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste midlertidig forflyttelse eller lignende for en begrænset periode på nor-malt højst 2 år. Fremleje kan således ikke tillades efter fraflytning eller dødsfald, uanset om der måtte være særlige grunde såsom svigtende salg. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet.

Stk. 3. Fremleje eller lån af de enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af den fastsatte betingelser.