TV & Internet

TV-løsning i ejendommen

 

Fællesantennen

Alle beboere har ansvar for at melde til bestyrelsen, hvis deres TV situation ændrer sig (man går fx fra kabel-TV til fællesantenne). Dette er nødvendigt for at kunne fordele Copydan-udgiften.

Bestyrelsen har med succes testet en DVB-T tuner på vores fællesantenne-net. Vi søgte og fandt 14 digitale kanaler.

Ønsker man fortsat at kunne se TV via fællesantennen efter den 31. oktober 2010 anbefaler bestyrelsen, at man anskaffer sig en DVB-T tuner eller udskifter sit TV, hvor sådan én er installeret. Ved køb af nyt TV bør man fremtidssikre sig og vælge ét med både DVB-T og MPEG4 (nødvendigt fra 2011).

Andre udbydere:

Ønsker man flere eller bestemte kanaler, er det selvfølgelig også muligt via andre udbydere som fx YouSee. Det er hver enkelt andelshavers eget ansvar, at kontakte en anden udbyder, hvis man ikke ønsker at bruge fællesantenen.

 

Foreningens internet-løsning

 

Foreningens Internetudbyder hedder AndelsNet.

AndelsNet er et åbent netværk med mange service-udbydere og vi er derfor nødt til at sikre den enkelte forening tilstrækkelig båndbredde (helt op til 1 Gb). Det betyder at beboerne har større valgfrihed og sikrer individuelle løsninger indenfor telefoni, Internet og kabel TV til til de mest konkurrencedygtige priser.

 

Opgradering af switch per 29. april 2021:

 

Internethastighed stiger, så alle får minimum 500/500 Mbit. Hver lejlighed vil få mulighed for at vælge den hastighed, de foretrækker. Dem, der ikke vælger, bliver opgraderet til den mulighed, der prismæssigt ligger tættest på det, de betaler nu. Dvs. dem, der har Basic 200/200 Mbit, vil få Basic 500/500 Mbit til samme pris som i dag. Og dem, der har Premium 300/300 Mbit, vil få Premium 1000/1000 til 5 kr. lavere end i dag.

Således vil mulighederne være som skitseret herunder:

 

Basic
Premium
Basic 500/500 Mbit til 125 kr.
Premium 500/500 til 165 kr.
Basic 1000/1000 Mbit til 155 kr.
Premium 1000/1000 Mbit til 195 kr

 

Med Basic får man en dedikeret forbindelse til sin bolig.

Med Premium får beboeren den dedikerede forbindelse, og beboeren får også en kvalitetsrouter, der kan klare de høje hastigheder, samt et valgfrit besøg af en tekniker, der kan hjælpe i forhold til at optimere wi-fi i beboernes hjem (ét besøg pr. år). Derudover er global IP, udvidet wi-fi optimering og meget andet med i Premium-abonnementet.

 

Du kan læse mere om andels.net og deres priser på hjemmesiden: www.andels.net

Har beboere spørgsmål eller ellers brug for noget fra vores side, skal man endelig sige til. Fx. i forhold til router eller optimering af Wi-Fi, så kontakt blot vores supportafdeling på: +45 36 92 62 32 eller support@andels.net.